”Hvis Fredericias mure kunne fortælle"

Historien bag nogle af Fredericias historiske bygninger.

Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for denne oplevelse, kontakt evt. udbyder.

This experience has no dates scheduled for the moment. Please contact the supplier.

Leider gibt es für dieses Erlebnis im Moment keine geplanten Termine. Wenden Sie sich eventuell an den Veranstalter.

En tur igennem Fredericias gamle bykerne er som at bladre i historien. Husene og bygningerne fortæller både om byens historie og om afgørende begivenheder i Danmark. Med en historie der strækker sig over næsten 400 år er der nok at tage fat på. 

På denne tematur, kigger vi nærmere på nogle af Fredericias mange historiske bygninger. Vi skal høre fortællingerne om hvad bygningerne oprindeligt blev brugt til, om arkitekturen og om hvad bygningerne bruges til i dag. Turen starter ved den gule vagtbygning ved Kongens Port (Øster Voldgade 1) og fører os blandt andet forbi Den Johnsonske Stiftelse, Østerhus, Eksercerhuset, Fredericias tidligere badehotel, Krudt tårnet, Kastellet og ned mod Kongens Punkt og tilbage til den gule vagtbygning.

Vi kan selvfølgelig heller ikke undgå at komme ind på Tobaksindustrien. Siden 1700 tallet, da De Reformerte bragte tobakken til byen, var Fredericia en af Danmarks vigtigste byer for produktion af tobak – ikke mindst pibetobak, cerutter og cigarer. I næsten 200 år var tobaksproduktion et af Fredericias vigtigste erhverv. Der trækkes undervejs tråde til nutiden, hvor både voldanlægget og byens mange facader har fået eller får en flot ansigtsløftning, takket være trecifrede million donationer fra A.P. Møller fonden.

Praktisk info
Hvor:
Den gule vagtbygning ved Kongens Port/Øster Voldgade 1
Billet info:
Medbring billet enten printet eller på mobil
Varighed:
Ca. 2 timer
Husk:
Påklædning efter vejret
Guide:
Ja

Kontakt

VisitLillebælt - Fredericia
Den gule vagtbygning ved Kongens Port
Øster Voldgade 1
7000 Fredericia
  • Tlf.: 72113512